Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre Rudersdal

Debat om ulighed i sundhedsvæsenet

RUDERSDALS FOLKEMØDE

Dato: Den 1. September 2018

Tidspunkt: kl. 11-11:50

Sted: Havarthigaarden, Øverødvej  6, 2840 Holte 

Der er i dag hele 10 års forskel på levealderen mellem Danmarks højeste og laveste sociale klasser. Og 1 pct af landets borgere trækker på 30 pct af sundhedsudgifterne. Sociale- og økonomiske forhold har stor betydning for, både hvor psykisk og fysisk sundt, og hvor langt et liv, vi hver især måtte leve. Kroniske sygdomme og livsstilssygdomme, som fx diabetes, kol eller andre følgesygesomme, der følger overvægt og rygning rammer i dag samfundsmæssigt skævt, sådan at de dårligst stillede, eller de der har haft de mest slidende jobs, vejer mest i de triste statistikker. Dertil kommer forskellen på levealderen på mænd og kvinder.
 
Kom og hør mere om, hvorfor og hvordan ulighed i sundhedsvæsenet vedrører borgerne i Rudersdal. En kommune, der tæller Danmarks næstrigeste og højst uddannede. Hør hvordan uligheden vil udvikle sig i de kommende år og debatter de løsninger, der skal modarbejde, at såvel ulighed i som udgifter til sundhedsvæsenet, sætter vores velfærd under yderligere pres. 
 

Deltagere:

Politiker Karin Friis Bach (Radikale Venstre), medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden og formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg samt medlem af bestyrelsen. Hun er desuden formand for Udvalget for Værdibaseret Styring, medlem af Forretningsudvalget og Sundhedsudvalget. Hun er ligeledes formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, uddannet farmaceut med 25 års erfaring i medicinal- og sundhedsbranchen.

Politiker Randi Mondorf (Venstre), er medlem af Regionsrådet, Region Hovestaden, hvor hun bl.a. er medlem af regionens Forretningsudvalg og den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Herlev og Steno Diabetes Center Copenhagen. Hun har været medlem af Region Hovestadens regionsråd siden 2013. Randi Mondorf har været medlem af Kommunalbestyrelsen for Rudersdal siden 2009 og er i dag medlem af hhv. Økonomiudvalget, Børne- og skoleudvalget samt Erhvervsudvalget.

Politiker Christoffer Buster Reinhardt (Det Konservative Folkeparti), medlem af Regionsrådet, Region Hovestaden. hvor han er formand for Sundhedsudvalget, medlem af Trafikudvalget, Sundhedsplatformsdialogforum og Forretningsudvalget. Han er politisk leder for partiet i Region Hovedstaden samt medlem af Rudersdals kommunalbestyrelse. Her sidder han i Handicaprådet, Miljø- og teknikudvalget, Byplanudvalget, og Bycenterudvalget. Han er uddannet skolelærer.

Politiker Susanne Due Kristensen (Socialdemokratiet) er medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden, hvor hun er formand for Social- og psykiatriudvalget, og medlem af Trafikudvalget, den en politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland og LSU i Danske Regioner. Hun er desuden kommunalbestyrelsesmedlem i Hillerød Kommune på 14. år. Susanne Due Kristensen er uddannet sygeplejerske, er leder og underviser og har 33 års arbejdserfaring

Moderator: Maria Kristiansen er lektor og forskningsgruppeleder ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring, ved Københavns Universitet og har i sin forskning bl.a. fokus på innovation af sundhedsvæsenet og hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at tage udgangspunkt i den enkelte borger.

Læs mere om folkemødedagen her: http://rudersdalfolkemoededag.dk/