Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre Rudersdal

Generalforsamling 2020

Vedr. Rudersdal Radikale Venstres Generalforsamling 2020. 


Kære medlem af Rudersdal Radikale Venstre,


Ligesom resten af landet, har vi skulle vænne os til nye tider, hvor håndteringen af sundhedskrisen har ændret den måde, som vi mødes, og er sammen på. I Foreningen Rudersdal Radikale Venstre er mange aktiviteter aflyste eller udskudt. Bestyrelsesmøderne er afholdt på Skype eller Teams. Vi må desværre også aflyse den årlige fejring af Grundlovsdag, som vi kender den. Hidtil har det dog været vores forhåbning, at vi stadig kunne afholde vores generalforsamling her i forsommeren, da den er en væsentlig del af vores medlemsdemokrati. 


Generalforsamlingen - Skriftlig procedure med bemyndigelse til bestyrelsen


Med de seneste udmeldinger fra regeringen, må vi desværre sande, at vi ikke kan samles til en generalforsamling for 2020. Foreningens bestyrelse besluttede derfor den 7. maj at aflyse generalforsamlingen i dens fysiske format.


Bestyrelsen søger i stedet at gennemføre generalforsamlingen for 2020 som en skriftlig procedure. Proceduren er sammensat på baggrund af de anbefalinger, vi har modtaget fra Radikale Venstres forretningsudvalg. Du vil modtage mail herom.


Med venlig hilsen


Nikolaj Brasen


Formand Rudersdal Radikale Venstre